BiografiHenriette Jensen er en meget aktiv kammermusiker og solist med koncerter i ind- og udland. Hun har studeret hos Claus Olesen (DK) og Arno Bornkamp (NL), og debuterede fra solistklassen på Det Jyske Musikkonservatorium i 2012.
Henriette er bl.a. medlem af Jutlandia Saxophone Quartet, Aiolos Sax and Organ Duo, Calisto Trio (to saxofoner og klaver), Lydenskab, Duo Plus (med pianist Maria Eshpai) og den internationale Melisma Saxophone Quartet, med hvem hun har spillet koncerter over store dele af Europa og i Asien. I 2011 var denne kvartet endvidere finalist i den prestigefyldte Osaka International Chamber Music Competition i Japan. Siden har kvartetten været på turné flere gange i Kina og sidenhen også i Mexico. Henriette har optrådt flere gange som solist med orkester, bl.a. i Andrei Eshpay's saxofonkoncert ved verdenskongressen for saxofon i Strassbourg i 2015 og i St. Petersborg i Rusland i 2013. Hun har indspillet flere cd ́er, bl.a. med Melisma Saxophone Quartet og Jutlandia Saxofonkvartet. Henriette har fået skrevet flere nye værker både for solo saxofon og for saxofonkvartet, som hun har uropført både i Danmark og udlandet, og bragt med sig på turneer til Argentina og på Cuba. Udover at virke som solist og kammermusiker i ind- og udland, underviser Henriette også i saxofon på Det Jyske Musikkonservatorium, hvor hun også er medarrangør af den årlige Nordic Saxophone Festival. |